Tomatsuppe med ostebrød

Tomatsuppe med ostebrød

Share with:


I samarbejde med By Svane

Denne tomatsuppe med ostebrød, er en af de nemmeste og mest smagfulde supper, man kan lave.

Den kræver meget lidt forberedelse og du kan bruge dine gamle, rynkede tomater som du ikke har fået spist.

Tilbehør til en tomatsuppe kan næsten varieres i det uendelige, men jeg foretrækker ostebrød.

Disse ostebrød bliver krydret med Must Have Mix fra SMAG By Svane og får derfor et lille kick fra chilien.

Tomatsuppe med ostebrød

Suppen

1 kg tomater
500 gram rød peberfrugt
2 løg
3 fed hvidløg
2 tsk Must Have Mix
2 spsk olivenolie
Salt og peber

1 liter hønse,- eller grøntsagsbouillon

Evt. rødvinseddike
Evt. sukker

Ostebrød

8 skiver godt brød – gerne surdejsbrød
100 gram blødt smør
100 gram revet, hård ost – f.eks. parmesan
1 tsk Must Have Mix

Suppen

Skyl tomaterne og skær dem i kvarte. Flæk peberfrugterne, fjern kerner og hvide hinder og skær peberfrugterne i grove stykker. Pil løgene og skær også dem i kvarte. Pil hvidløgsfeddene.

Kom alle grøntsagerne op i et stort/bredt ildfast fad og vend dem sammen med olivenolie, Must Have Mix, salt og peber.

Bag grøntsagerne i 20-25 minutter i en forvarmet ovn ved 220 grader (varmluft).
Når grøntsagerne er møre og en anelse mørke i kanterne tages fadet ud af ovnen.

Lad grøntsagerne køle i 10-15 minutter. Kom dem herefter i en blender og blend massen helt glat.
Du kan også bare komme grøntsagerne op i en større gryde og blende dem med en stavblender.

Den blendede tomatmasse tilsættes bouillon og bringes i kog under omrøring.
Smag suppen til med salt, peber og evt. lidt rødvinseddike og sukker.

Server suppen med et dryp god olivenolie, frisk oregano og evt. et drys Must Have Mix hvis du ønsker mere varme fra chilien.

Ostebrød

Riv osten fint og rør det sammen med det bløde smør samt Must Have Mix.

Smør brødskiverne med ostesmørret – og du skal ikke være nærig med det, bare giv dem et godt lag.

Sæt brødene på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 10 minutter. Brødene skal være gyldne og sprøde inden de tages ud af ovnen.

Server dem med det samme til den varme suppe.

5 1 vote
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments