Ribbensandwich med hjemmelavet rødkål

Ribbensandwich med hjemmelavet rødkål

Share with:


Ribbensandwich er bare altid et hit i min verden. Det skal bare ikke være de der friturestegte stykker flæsk i en papbolle, som man får serveret på grillbarer osv. Prøv at tænke på hvor godt det kunne være, hvis fastfood blev lavet med gode råvarer, fremfor maskinafpillet kød, brød uden næring og dressinger uden E-numre og andet hokus pokus… ja ja, jeg ved det! En drømmeverden.

Man kan lave flæskestegsandwich eller ribbensandwich. Jeg er ikke vildt fedtforskrækket, så jeg foretrækker altså ribbensteg. Dog vælger jeg en mager steg af hensyn til smag og konsistens.
Burgerbollerne blev bagt efter min sædvanlige opskrift, blot skåret i firkanter fremfor almindelige, runde burgerboller. Agurkesalaten var resterne fra da vi spiste burgere og rødkålen laver du sådan her:

½ rødkål skåret i strimler
2 spsk muscovadosukker (lys eller mørk)
1 spsk smør
½ dl god balsamicoeddike
2 store spsk ribsgele
Salt
evt. peber

Smelt sukker og smør sammen ved svag varme til det karamelisere. Pas på at det ikke brænder på.
Tilsæt rødkål og steg ved svag varme til rødkålen falder lidt sammen. Tilsæt edikke og ribsgele og rør det godt sammen. Læg låg på gryden og damp kålen 10-15 minutter. Når kålen er mør smages den til med salt og evt. peber.
Server rødkålen varm eller kold.

Læg burgerbollerne sammen med varm eller kold rødkål, ribbensteg og agurkesalat.



3 thoughts on “Ribbensandwich med hjemmelavet rødkål”

  • Jeg prøvede sådan en sandwich her for første gang i selskab med min onkel, der mente at man ikke kunne undvære sådan en oplevelse! og jeg må da give ham ret, det er altså prima spise! Min søde mor er altid god at pakke en kæmpe doggybag til mig efter familiebesøg, og jeg ser noget frem til næste gang, hun pakker masser af ribbenssteg med til den fattige studerende 🙂

  • Hej Lisbeth.
    Din onkel har ret! Ribbensandwich er en oplevelse man ikke må snyde sig selv for. Håber at det er blevet til et par gode doggybags fra din søde mor siden da 🙂

    Charlotte

  • Jeg lavede denne sag til mig selv og min kæreste igår. Hold nu op, hvor smagte det godt. Det er bestemt ikke sidste gang, vi laver det til aftensmad. Kæmpe virtuel krammer for at dele denne opskrift Charlotte!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *