Porchettasandwich

Porchettasandwich

Share with:


Som jeg skrev i mit indlæg der omhandlede porchetta, så laver jeg bevidst for meget af dette stykke kød, ene og alene for at have nok til at kunne lave denne dejlige porchettasandwich. Der er så meget smag i både kød, dressing og de syltede rødløg, så du behøver ikke så meget andet end blot en håndfuld salat og et godt stykke brød.

Beregn 2-3 skiver kød pr. sandwich alt efter hvor stor den skal være. Du kan vælge at bruge stegen kold, men du også sagtens varme stegen igen og servere det som en lun sandwich.
I denne sandwich brugte jeg syltede rødløg, men du kan sagtens bruge agurkesalat, drueagurker, chutney eller lignende istedet for.

Dressing

2-3 spsk. god mayonnaise
2-3 spsk græsk yoghurt, skyr eller creme fraiche
1 håndfuld friskhakket dild
2 gode tsk grov sennep
Evt. salt og peber

Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber, hvis du syntes at det mangler. Varm en god sandwichbolle eller brug det brød du ellers foretrækker til sandwich. Smør både top og bund med dressing. Læg en håndfuld skyllet salat efter eget valg på og et par skiver porchetta. Top op med rødløgskompot eller syltede rødløg og nyd din porchettasandwich.

Velbekomme!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *