Peberfrugtsalat med feta og mandler

Peberfrugtsalat med feta og mandler

Share with:


En af mine favoritsalater uanset årstid, er denne peberfrugtsalat. Den smager skønt som tilbehør til både grillmad såvel som en gryderet i efteråret eller vinteren. Den anden aften fik vi den til en god, grillet bøf af oksehøjreb.

Peberfrugtsalat med feta og mandler

(3-4 personer som tilbehør)

4-5 peberfrugter i forskellige farver
100-150 gram af din favorit fetaost
En håndfuld mandler
En håndfuld persille
Olivenolie
Citronsaft
Peber

Del peberfrugterne i kvarte og fjern kerner og hvide hinder. Læg dem på en bageplade med skindsiden opad og sæt dem under en varm grill i ovnen til de er sorte. Hold øje med dem, da det godt kan gå stærkt. Læg de brandvarme peberfrugter i en skål og dæk den med film. Lad dem stå i 10-20 minutter. Nu kan skindet let pilles af. Læg de grillede peberfrugter på et fad i ét lag. Rist mandlerne på en tør pande eller i ovnen til de er gyldne og sprøde. Hak mandlerne groft. Hak persillen efter eget ønske. Bræk eller skær fetaen i passende stykker og fordel den over peberfrugterne. Fordel mandler og persille herover. Dryp med olivenolie og citronsaft og vrid lidt peber henover.

Salaten kan laves i god tid og opbevares i køleskabet. Men tag den ud af køleskabet 30 minutter før den skal spises, så den ikke er iskold.

Velbekomme!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *