Kartoffelsalat med rygeost

Kartoffelsalat med rygeost

Share with:


Det har ikke rigtigt været sommer hvis ikke jeg har spist kartoffelsalat med nye danske kartofler. Her i nærheden af hvor jeg bor, hedder delikatessen Venø kartofler, og det er dem jeg sværger til. Husk at støtte de lokale producenter i jeres eget område.
Denne kartoffelsalat med rygeost blev virkelig frisk og cremet. Rygeosten passer perfekt til de milde, kolde kartofler og som modspil hertil blev salaten godt pyntet med porre, radisser og purløg.

Kartoffelsalat med rygeost

(5-6 personer som tilbehør)

ca. 1 kg kogte, kolde nye kartofler
150 gram fuldfed rygeost, lavet på sødmælk
5 spsk fløde
5-6 gode spsk creme fraiche (5,9 eller 18%)
Salt 
Peber

Pynt

1 håndfuld fintsnittede porreringe
8-10 radisser i skiver
Masser af frisk purløg

Start med at røre rygeosten lind med fløden, 1 spiseskefuld ad gangen. Derefter røres creme fraiche i og dressingen smages til med salt og peber. Dressingen må gerne være godt krydret, da smagen mildnes når den vendes i kartoflerne. Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend dem sammen med dressingen. Jeg plejer at tage et par engangshandsker på og vende salaten forsigtigt sammen, så kartoflerne ikke røres i stykker. Smag kartoffelsalaten til igen hvis du syntes at den mangler lidt salt eller peber. Kom salaten i en skål eller på et fad og drys med porre, radisser og friskhakket purløg. Simpelt og godt – velbekomme!

Kartoffelsalat med rygeost



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *