Karamelis med røgøl og bacon

Karamelis med røgøl og bacon

Share with:


Karamelis med røgøl og bacon er en videreudvikling af en porteris jeg lavede på et tidspunkt. Jeg var ret vild med den måde den bitre porter spillede op mod den fede, søde is, og tænkte om man også kunne få røgnoterne i en røgøl til at spille med. Røgnoterne kom fint frem i isen, men ved at tilsætte lidt bacon, fik den søde is også et fint modspil af den salte bacon.

Spis isen som den er eller sammen med en god brownie eller et stykke ølkage.

Karamelis med røgøl og bacon

2 dl røgøl (f.eks. Aecht Schlenkerla Rauchbier)
1 ds karamelliseret mælk/Dulce de leche (397 gram)
4 dl piskefløde
1 pk bacon i skiver (ca. 100 gram)

Steg bacon gyldent og sprødt på en pande eller i ovnen. Læg det på fedtsugende papir og lad det køle af.
Kom øllet i en gryde. Bring det i kog og lad øllet koge ind til der er 0,5 dl tilbage.
Rør først det reducerede øl med karamellen. Herefter tilsættes fløden og det hele piskes til en let flødeskum.
Hak den sprødstegte bacon fint og vend det i flødeskummet (gem lidt til at drysse over isen).
Kom isen i en passende form, drys den med den resterende bacon og stil den i fryseren.
Hvor lang tid isen tager om at fryse ind afhænger meget af hvilken form isen er kommet i, men også fryseren, så lav den gerne dagen før.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *