Jordbærsalat med asparges og feta

Jordbærsalat med asparges og feta

Share with:


En rigtig god veninde lærte mig for et par år siden at lave denne salat, som bare er alt hvad man har lyst til på en tallerken; sødt, salt, blødt og sprødt.
Nu sidder jeg på ferie på Sjælland og hygger med alt for meget lækker mad, men okay, det er jo ferie.
I aften har menuen stået på højrebsbøffer, nye kartofler og Anjas jordbærsalat. Til dessert fik vi rysteribs.

Jordbærsalat med asparges og feta

1 bk. valgfri babysalat
½-1 bakke jordbær 
1 lille agurk
½ honningmelon
200 gram feta
150-200 gram grønne asparges 
1 håndfuld hakkede, ristede mandler

Skyl salaten. Skær melon, agurk og feta ud i mundrette stykker. Rens jordbær og halver dem. Bræk enderne af aspargesene hvor de naturligt knækker og kog dem 1 minut. Afkøl dem straks efter i iskoldt vand for at stoppe kogningen. Anret babysalaten på et fad. Fordel de andre ting henover salaten. Lige inden serveringen drysses mandlerne henover.

Velbekomme!!



Abonner
Giv mig besked
guest
6 Comments
ældste
nyeste Mest populære
Inline Feedbacks
View all comments
Charlotte
5. juli 2013 07:34

Hej Janne.
Jeg ville nok bruge en vinaigrette eller bare dryppe lidt olivenolie og citronsaft henover. Salaten trænger ikke rigtigt til mere da saften fra melon, agurk og jordbær sammen med den saltede og cremede feta udgør den fint som dressing 🙂

Charlotte

Anonym
Anonym
5. juli 2013 07:29

Hej Charlotte
Hvilken dressing vil du anbefale – hvis man ikke kan undvære en sådan.
Hilsen Janne

Charlotte
24. juni 2013 16:54

Hej Mai

Hvis salaten serveres som tilbehør til kød, kartofler, brød o.l. så vil jeg tro at der er til 8-10 personer i ovenstående opskrift. 🙂

Mai
Mai
23. juni 2013 10:44

Hej Charlotte 🙂

Det lyder rigtig godt. Hvor mange er salaten til?
Jeg vil nemlig gerne lave den til 30 personer og skal lige
vide hvor meget jeg skal beregne.

Hilsen Mai.

Charlotte
29. april 2013 23:24

Hej Cille…
Salaten er virkelig super lækker, og du vil ikke fortryde det hvis du laver den.
Du skal bruge 150-200 gram friske, grønne asparges 🙂

Cille
29. april 2013 23:22

Lyder superlækker!
Men hvor mange asparges skal der bruges til salaten? 🙂