Tilbage til lyset
Jeg er, langt om længe, på vej tilbage til lyset.
Som jeg skrev på min Instagram tilbage i oktober, så har jeg det sidste års tid, været igennem en livskrise.
En krise som har trukket mig helt ned i et sort hul.
Jeg har overvejet hvorvidt, at jeg skulle være åben omkring min situation her på siden.
Det er grænseoverskridende, at dele noget så personligt som sit mentale helbred.
Samtidigt er det også bare vigtigt at det ikke bliver et tabu.
Måske har du selv stået i situationen?
Nedturen
Da jeg for et års tid siden bestemte mig for, at sige mit job op, var det slet ikke med henblik på at skulle ned i et mørkt hul.
Jeg kunne mærke, at jeg ikke trivedes på min arbejdsplads.
Det var selvom, at jeg var omgivet af verdens bedste kollegaer og havde et job hvor min indre madnørd kunne give den fuld gas.
Jeg var mentalt udbrændt og jeg kunne ikke finde ro.
Heller ikke når jeg havde fri.
Da vi nåede nytårsaften var jeg så presset, at jeg så mig selv som et monster.
Et monster som vrissede, skældte og smældte på alt og alle. Og jeg var så forbandet ulykkelig over det efterfølgende.
Alle mine fine intentioner omkring at starte min egen lille virksomhed blev skudt i sænk.
Alting blev gråt og sort, jeg fik sværere ved at trække vejret frit og i længere perioder fik jeg ingen søvn om natten.
At bede om hjælp
Coronanedlukningen blev på mange måder et vendepunkt for mig.
Hvor mange andre manglede socialt samvær, fandt jeg ro og tryghed.
Hvor andre savnede deres arbejdsplads og kollegaer, nød jeg den frihed og det overskud som jeg pludseligt havde, fordi jeg kunne opholde mig mest i mit eget hjem.
Jeg er siden 2016, hvor min søn fik en autisme og ADHD diagnose, blevet klogere på de udfordringer som en ikke-neurotypisk hjerne slås med. Mange af disse udfordringer begyndte jeg at kunne genkende fra mig selv.
I samme periode deltog jeg i et online coaching forløb hos Karolina Kærsner. Det blev en øjenåbner for mig og i løbet af 6 måneder lærte jeg at holde af mig selv, yde selvomsorg og mærke efter i mig selv.
Det blev stille og roligt hverdag igen med arbejde, skole og fritidsinteresser og jeg blev lige så stille småstresset igen.
Jeg blev ansat i et job på deltid som jeg var enormt glad for og i et stykke tid var hverdagen god og overskuelig.
Da min nærmeste kollega sagde sin stilling op efter længere tids uoverensstemmelser med vores leder var det en rigtig mavepuster. Set i bakspejlet skulle jeg have gjort det samme, men jeg valgte at blive.
Efter 2 måneder med en ny kollega som ikke stod mål med min forrige, lange arbejdsdage uden pauser, flere uoverensstemmelser med lederen og utallige søvnløse nætter, sagde jeg endeligt op.
I januar 2022 gik jeg til lægen og bad om at blive henvist til en udredning for autisme og hun bakkede heldigvis op om mit ønske.
Tilbage til lyset
Efter næsten et år som sygemeldt, både med stress og depression, er jeg nu på den anden side af min udredning. Desværre endte det ikke med en decideret diagnose.
Jeg er nu det som jeg frygtede allermest; udiagnostiseret.
Bevares, jeg har både den ene og den anden udfordring i arbejdssammenhænge;
Jeg har behov for struktur, overskuelighed, ekstra pauser, kortere arbejdsdage og mulighed for at lade mentalt op.
Men altså ikke nok til at stille en diagnose.
Den tygger jeg stadig på.
Hvorom alting er, så ser det hele lysere ud.
Jeg føler mig klar i hovedet igen og der ligger en plan for fremtiden.
Noget nyt skal prøves og det glæder jeg mig til!
Jeg håber at du stadig vil følge med på siden her, for mad og opskrifter er stadig det som jeg brænder for.
