Risengrød og klatkager

Risengrød og klatkager

Share with:


Når vi spiser risengrød, er der som regel altid en lille rest tilovers. Den rest bliver af og til brugt til klatkager. De er supergode som hyggemorgenmad på de dage i efteråret og vinteren hvor det rigtig rusker i træerne – et rigtig godt alternativ til amerikanske pandekager.

Risengrød

(2 personer + en rest til klatkager.)

1 liter sødmælk
150 gram grødris
salt

Mælken bringes i kog (pas på at mælken ikke brænder på). Når mælken koger tilsættes risene og der røres godt. Skru ned til svag varme og lad grøden småkoge under låg i 45-60 minutter. Rør jævnligt i gryden, så den ikke brænder på eller koger over. De sidste 10-15 minutter af kogetiden tages låget af, så grøden kan koge lidt ind hvis den stadig er lidt tynd. Tilsæt lidt salt og lad grøden stå et par minutter inden den serveres.

Klatkager

450 gram kold risengrød
2 æg
½ tsk vanillepulver
2 spsk mel
En knivspids kardemomme
Evt. 1 spsk sukker

Rør den kolde grød med 1 æg ad gangen. Tilsæt vanillepulver, mel, kardemomme og evt. sukker hvis de skal være lidt sødere. Rør dejen godt igennem. Steg klatkagerne i smør på en varm pande. Ca 2 spsk dej til hver klatkage. Server med lige det du har lyst til. Victor spiste dem med bananskiver, sirup og hakkede mandler og jeg fik karamelliserede æbler og hakkede mandler. YUM!!



Abonner
Giv mig besked
guest
3 Comments
ældste
nyeste Mest populære
Inline Feedbacks
View all comments
Charlotte
28. oktober 2013 11:57

Hej Pia.
Det er jeg glad for at høre 🙂
Hilsen Charlotte

Anonym
Anonym
28. oktober 2013 11:29

Hej Charlotte.
Tak for en god opskrift. Jeg har lige afsat en portion klatkager til familien med succes !
// Pia

Frederikke Holck
1. november 2012 19:09

Man kommer jo helt i julestemning af dette indlæg 🙂

Måske vil du kigge forbi min blog?

http://www.vivalavanilla.blogspot.dk

//Frederikke