Honningristet müsli med dadler, æbler og kokos

Honningristet müsli med dadler, æbler og kokos

Share with:


Jeg har efterhånden lavet denne müsli nogle gange, men denne gang tilsatte jeg et par håndfulde af de tørrede æbler jeg lavede i sommers.

Honningristet müsli med dadler, æbler og kokos

3 spsk honning
5 dl 5-gryn (Kornkammeret)
2½ dl speltflager
12 soltørrede dadler skåret i skiver
2½ dl kokosflager
½ tsk stødt kardemomme
Evt. et par håndfulde tørrede æbler

Smelt honningen ved middelhøj varme. Tilsæt 5-gryn og speltflager og vend det hele godt sammen, så grynene suger alt honningen til sig. Rist derefter grynene ved svag varme og hyppig omrøring, til de er gyldne og begynder at virke “tørre” (det kan godt tage noget tid, men rist ikke ved for høj varme, da grynene let brænder på pga. honningen).
Tilsæt dadler, kokosflager, kardemomme og evt. tørrede æbler og lad det riste med i 5-10 min.
Lad müslien køle af. Når den er kold skulle den gerne være tør og sprød. Opbevares i lufttæt beholder.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *