Pasta med bladbede

Pasta med bladbede

Share with:


Bladbede er simpelthen en af de smukkeste grøntsager der findes. Jeg har svært ved at stå for dem, når de ligger der i grøntafdelingen i de smukkeste gule, orange og røde farver. De første gange jeg forsøgte mig med at tilberede bladbeder, var jeg ikke ovenud begejstret, men jeg har sidenhen haft stor succes med at tilberede disse skønheder. Denne opskrift er nok en af favoritterne; pasta med bladbede. Den er simpel, lækker, nem at lave og den er vegetarisk hvis man bruger grøntsagsbouillon i stedet for hønsefond.

Bladbeder

Pasta med bladbede

800 gram bladbede
1 spsk smør
2 spsk olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 tsk tørret oregano
2 spsk mel
1½ dl hvidvin
½ liter hønsefond
1 dl fløde
Salt og peber

500 gram pasta

Endvidere

Parmesan til servering

Start med at skylle bladbederne godt. Skær bladene af stænglerne og skær stænglerne i grove stykker – ca. 2 cm lange. Tag også en håndfuld af bladene og snit dem i 1 cm tykke strimler. Hak hvidløget fint.

Kom smør og olie en en gryde og sauter de snittede bladbedestængler og blade ved svag til jævn varme i 5-10 minutter sammen med finthakket hvidløg, oregano, salt og peber.

Tilsæt melet og rør det godt sammen, så melet opsuger smørret og olien. Rør først hvidvinen i. Sørg for at røre evt. melklumper helt ud. Tilsæt herefter hønsefonden og fløden. Bring retten i kog, skru ned for blusset og lad retten snurre under låg i 20-25 minutter.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Dræn vandet fra den kogte pasta, men gem et krus af pastavandet. Vend den kogte pasta i de stuvede bladbeder og smag til med salt og peber. Virker retten lidt “tør” spædes der op med lidt af pastavandet.

Server retten med friskrevet parmesan henover. Retten smager skønt med et glas hvidvin til, men kan sagtens bære en let rødvin også.

0 0 votes
Article Rating


Abonner
Giv mig besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments